MILLERS RUN I SYDAFRIKA

Af: Flemming Svendsen, 49 år

”Paddle away your uncertainty” - Jasper Mocke

Flemming, Emil og Martin. De tre danskere.

Flemming, Emil og Martin. De tre danskere.

Sydafrikanere har for mig altid stået, som nogle af de bedste til at performe i en surfski. Skulle muligheden en dag byde sig, hvor der vil være mulighed for at få, samt opleve et par guldkorn fra denne side af kloden igen, er jeg klar til at slå til. Man nærmer sig jo snart de halvtreds år, og tiden er ikke ligefrem relativ som Einstein selv formulerer det.

Leif fra Aterra i Sverige var jo så genial, at han arrangerede en tur sydpå i januar 2019, som er en af de bedste måneder at ro Millers run i, da det er varmt og blæsende. I alt var det at betale 5000 kr. til fly og ca. 5000 kr. til ophold som var underetagen af en stor villa med udsigt til havet, samt undervisning af Mockebrødrene i to dage med surfski-leje inkluderet hele ugen. Antallet af deltagere fra Sverige var fire , og så var der to danskere ud over mig selv.

Fish Hook

Vi ankom til Fish Hook en 20 25 graders varm og vindstille dag. Nu da vi var rejst over den halve jordklode for at komme frem, var det dog en smule træls, at der ikke var de monstrøse bølger, som man kunne se på diverse YouTube klip. Vi startede ud med, at få undervisning af Jasper og David Mocke fra stranden i Fish

Hook, så de kunne få syn for sagen i forhold til niveau indenfor surfski og hvor stor en bunke tøsedrenge vi i virkeligheden var. Anden undervisningspas på dagen var kl. 14, som inkluderede vores første Millers run. Det var begyndt at blæse op med en frisk vind på de 5-10 m/sek., så vi blev kørt 12 km op ad kysten til Millers point, hvor der lå en stor parkeringsplads med to udgange til vores downwind til Fish Hook. Den dag brugte vi den lille havn, som var klart den nemmeste udgang, hvor du ror ca. 500m skråt ud til bølgerne. Det var en nem og ret så fed tur, hvor bølgerne var omkring 1-2 m, så man rent faktisk havde overskud til at lytte til Mocke’erne.

Vi kunne egentligt godt have brugt nogle hurtigere kajakker end FENN Bluefinn, Carbononology ZEST og –BOOST, som vi roede i. Helt klart en nem dag uden de store udfordringer.

”Nose in the hole!”

10.jpg

THE 5 RULES OF DOWNWIND : MOCKE

1. NOSE IN THE HOLE

2. ONE AT A TIME

3. KEEP UP THE RUN RATE

4. LITTLE ONES LEAD TO BIG ONES

5. THERE IS ALWAYS ONE BEHIND

Dag to var så en helt anden sag. Mocke havde lovet os mere vind på andendagen - og det fik vi så. Vi startede første pas fra Millers point kl. 9, og nu skulle starten være fra den rigtige side. Stemningen var helt klart præget af en stor gang nervøsitet, da bølgerne nu var 2-3 meter høje. Med en vindhastighed på 10-15 m/sek. var det ikke længere Øresund vi skulle bevæge os ud i. Jasper og David Mocke forklarede os, at nu skulle vi prøve en rigtig Millers - hvilket vi fik for alle pengene.

Der var ekstreme bølger nu, og de ville blive større senere på eftermiddagen. Starten gik med at ro 500 m ud til klippen, som vi skulle rundt om, hvor bølgerne var store og kom skråt fra højre, hvilke gjorde turen der ud ganske ubehagelig for at sige det mildt. Fra klippen var det rent downwind, og det blev svært at styre og holde balancen i Bluefinnen. Bølgerne var stejle, og vi får at vide, at vi skal ro ”NOSE IN THE HOLE”, og derefter til højre eller venstre til de mindre mellembølger

20.jpg

Mødet med brændingen

Mellembølgerne leder til de store bølger, som er hele pointen . Vi sluttede af med brændingen, hvilket var noget af en oplevelse, da det som sagt er skide morsomt, at ride på en 2 meter høj bølge indtil den bryder. Hvis man ønsker at slippe sådan nogenlunde fra det, skal man ro op i ”ryggen” på bølgen foran sig. Det blev så eftermiddag, og nu blev surfskiene skiftet ud med begynderkajakkerne BOOST og Cruze. Vinden var på 15-20 m/sek. og bølgehøjderne var oppe omkring de 3-4 meter, så vi blev totalt presset alle 12 kilometer på ruten. Uheldigvis

for mig var Bluefinen mere ustabil end en V14 på Øresund, så det var tid til nye underbukser. Jasper og David Mocke var som skabt til det her, og kom på skift rundt mellem os som guide i dette vanvid. Ubehagelige tanker dukkede op når en kæntring var tæt på, da der er hvide hajer så store som minibusser i området

Praktiske detaljer og insider-tips

Resten af ugen var vi på egen hånd med cirka to ture om dagen, hvilket gik ganske fint. Vi brugte Millers taxi til Millers point, som koster 100 rand pr. tur (ca. 45 kr.). Vi roede med de lokale, og taxien var næsten altid fyldt. Vi startede ud med at installere en rescueapp på telefonen, hvor man skal huske et lokalt sim kort, så

man kan tilkalde hjælp i tilfælde af havsnød – som jo altid er en mulighed. Vi brugte den lokale surfskiklub til omklædning m.m. hvorfra vi også deltog i lokale løb, såsom Seadog Race og Freedom Paddel Race. Den vigtigste information for nogen er nok at vide, at man ikke kan købe øl i butikkerne, og kun i surfskiklubben. De har en del surfer butikker, hvor man kan købe tøj som passer til vind og vejr i SA vandet er 18 grader. De har haj-spotters og flag med forskellige farver alt efter, hvor tæt hajerne er på kysten. Når luftalarmen går i gang skal kun de badende forlade vandet, selvom man nok selv i sin lille papmache kajak har lyst til, at tage en tur ind forbi fastlandet med resten af badegæsterne.

Leif Aterra har en tur igen næste år, så god tur!

Millers Run, udsigt fra Millers Taxi.

Millers Run, udsigt fra Millers Taxi.