EFTERSKRIFT 2018

Amager rundt 2018 blev mange ting. Det blev fællesstarter og livestreaming. Det blev ruten gennem Københavns Centrum, fyldt med turister, kanalrundfart og skibe at surfe efter. Det blev ruten ned til Dragør, med med-strøm SOL og følelsen af uendelig frihed. En tur til Dragør, hvor min mor nøjsomt sad og krydsede alle ind, til min fars peptalk, havkajakkernes madpakkestop, min mors hjemmebagte kokostoppe og hygge. De sidste 20 km. mellem sten, lavt vand og sæler var som forventet den største udfordring, inden siddebølgerne ramte os. Ved broen i Hvidovre Havn ventede vores to dejlige frivillige med stopur, medaljer, en tændt gril, kaffe og kage. Amager Rundt er en udfordring, men en oplevelse! En udfordring for alle dem der tæller sekunder, men også alle dem der vælger at tage udfordringen op, for at gennemføre. 2018 var for mig en kæmpe oplevelse, men det var deltagerne der stillede op, der overtalte mig til at vi allerede 2019 skulle fortsætte.

Så er her vi. 2019 på vej! Lad os ro AMAGER RUNDT!

Kajakhilsner Emma


 RESULTAT 2018

resultat.jpg