Vil du ro på Landsholdet til VM i surfski?

Kan du allerede ro kajak? Kunne du tænke dig et anderledes kajakeventyr? En fed ferie i Frankrig med Surfski? Så læs dette skrift og kom med på bølgen.

 2019 ICF CANOE OCEAN RACING WORLD CHAMPIONSHIPS
9 - 15 September 2019
Nominal entries close: August 30, 2019
SAINT-PIERRE DE QUEBERON, France

 Hvad er et surfski stævne?

Hvis du endnu ikke ved hvad surfski er, så er du bagud. Den ‘nye’ kajak-gren har nærmest vokseværk, specielt ved Danmarks kystliggende klubber. Et stævne går ud på, at man ror fra A til B, som er en distance på ca. 22-25km. Ruten er ofte mellem to byer, og man ror i den retning, vinden og bølgerne går. Dvs. at punkt A og B muligvis er bestemt, men om man ror fra A til B eller modsat, bestemmes oftest aftenen før løbet. Der er forskelligt, om man starter på standen, i knæhøjde eller i siddende i sin surfski, det samme gælder målgang.

 Hvordan lærer jeg at ro Surfski?

Surfski er ikke bare bare…  Selv habile sprintere bliver reelt udfordret ift. at ro i bølger og lære at surfe. Man skal lære at trives på havet, i bølger, kunne entre sin surfski og gerne nå at få en fornemmelse for at surfe. Bare det at ro i en surfski, at få kilometer på havet, tæller utrolig meget. Af erfaring ved vi, at et VM godt kan komme til at foregå på fladt vand, så man skal kunne det hele. Vi kan anbefale, at du melder dig ind i en klub, der har surfski og opsøger surfski miljøet fx. via Facebook grupper, klubber eller personer du kender, der ror på havet. Der er en lang række af events og løb, hvor du både kan lære, race, surfe og få stævne erfaring inden VM. 

 Udstyr

Vi anbefaler du som minimum køber et par lange neopren bukser og en farveglad redningsvest, evt. En kort version af din pagaj.

 Du kan deltage I

Surfski Spring camp 3-5 Maj. En kursusweekend for begyndere og etablerede (Göteborg)

Bellevue Ocean Race den 8 juni. (Klampenborg Kajakklub)

Agger Athlon 5-7. En aktiv- familiefestival med mulighed for stævne og mange andre vand aktiviteter - (Thy)

Amager Rundt 3 august.

DM i Ocean Race i Nibe 17 August (Nibe Kajakklub)

Kronborgløbet Helsingør-Gilleleje 24 August (Krogen kajakklub)

Waterz 6-8 september. Skandinaviens største vandsportsfestival med mange andre sportsgrene. Der bliver stævne lørdag eller søndag. (Hvide Sande)

VM i FRANKRIG 9-15 september.

Udtagelse og klasser

Der har indtil nu ikke været udtagelseskriterier. Men der er begrænsede pladser (læs ‘klasser’). Hvis nogen skal skæres fra, bliver det vurderet ud fra atletens erfaring indenfor surfski og niveau. Der er dog mulighed for, at man stadig kan ro, selvom man ikke stiller op til det officielle VM. Til EM var der 8 fra Spanien til start. 2 var officielt udtaget, de andre 6 stod længere tilbage ved starten, og var dermed ikke med i det officielt stævne men roede med. I masterklasserne har det indtil nu ikke været et limit på antal udøvere. Der har været et motionsløb tilhørende stævnet, alle kan deltage i.

 Klasserne

Junior dame og herrer (2 pladser af hvert køn)

U23 dame og herrer (2 pladser til hvert køn)

Senior dame og herrer (2 pladser til hvert køn) Emma Broberg Udtaget

Mastersklasser med ubegrænset antal Henning Hansen Udtager i ___

 Hvor meget koster det?

Surfski har det privilegie at være 100% selvorganiserede. Det skaber visse økonomiske fordele, da man selv kan bestille fly, hotel/hostel/hoasting mm. som man selv har lyst til. Det ville være skønt, hvis du vil være en del af det sociale, så vi finder fælles hostel/AirB&B m.v.

Det tager ca. 18 timer at køre derned. Vi regner stærkt med at organisere en fælles trailer med svenskerne. Du kan regne med et ophold fra d. 9-15, da man i surfski arbejder med timegab på flere dage, for at finde den bedst mulige dag at afholde løbene.

 Hvordan skaffer jeg en surfski?

Du kan helt sikkert leje. Det er noget organisatorerne skriver ud om. Det forventes mindst at koste 150Euro for lån af båd. Du skal selv gøre noget for at skaffe en båd. Tal evt. med en forhandler i Danmark om en god aftale eller meld dig ind i en klub, så du kan få trænet i den båd, du skal ro stævne i. De prof har flere forskellig både i forhold til vejret. Så privilegerede er vi ikke, og vi har typisk én båd med, vi ved vi kan sidde i i alle typer af forhold, men stadig kan ro på faldt vand.

 Hvordan bliver VM organiseret?

Klubben i Saint-pierre de Queberon i Frankrig er erfarende surfski organisatorer. Vi er absolut sikre på, at det bliver godt organiseret og succesfuld gennemførelse.

De store stævner plejer at være enormt hyggelige og sociale events, hvor dagene bliver brugt på at køre shuttels, ro downwind, teste ruten, sole og samle energi til løbet.  

 Vil du være en del af holdet, eller høre mere om hvordan du kommer i gang, så vil vi gerne hjælpe.

 

Henning Hansen  hh@kajakhaj.dk

Emma Broberg erbroberg@gmail.com